Der er nedsat en temagruppe, som skal understøtte og samarbejde med det nationale sekretariat om arbejdet med udvikling, koordinering og implementering af de programmer i Kvalitetsmodellen, som regionerne arbejder med i fællesskab.

Temagruppen består af 1-2 repræsentanter fra hver region, som fungerer som koordinatorer og kontaktpersoner til regionens ledelse og til de regionale tilbud, som deltager i modellen. Temagruppen bidrager desuden til koordinering og sagsforberedelse i forhold til socialdirektørkredsen. Pia Bille, Souschef på socialområdet i Region Sjælland, er formand for temagruppen og deltager i møder i socialdirektørkredsen.

I forhold til Standardprogrammet har temagruppen eksempelvis koordinerende opgaver i forbindelse med:

  • Revidering af eksisterende standarder
  • Udvikling af nye standarder
  • Udvikling af nye tiltag i kvalitetsarbejdet på regionale tilbud
  • Udviklingen af retningsgivende dokumenter
  • Nedsættelse af faglige arbejdsgrupper
  • Implementering i de enkelte regioner