I december 2007 vedtog Danske Regioner at finansiere udvikling og implementering af en kvalitetsmodel for det sociale område. Det var et krav, at modellen skulle være ”akkrediteringslignende”. Derfor er Kvalitetsmodellen opbygget i overensstemmelse med internationalt anerkendte og godkendte akkrediteringsprogrammer i et samarbejde med professor Jan Mainz, Syddansk Universitet.

Arbejdet med at udvikle og implementere Standardprogrammet og de øvrige programmer i kvalitetsmodellen, som regionerne arbejder med i fællesskab, er organiseret med en styregruppe, et nationalt sekretariat, en temagruppe samt arbejdsgrupper, som nedsættes ad hoc. Desuden spiller ressourcepersoner på de deltagende tilbud en vigtig funktion i forhold til implementering af programmerne.