En del af arbejdet med Standardprogrammet består i, at de sociale tilbud løbende overvåger deres eget arbejde, for at se om de gør det, de siger de vil gøre. Et nyt pilot-projekt skal afsløre, om auditmetoden kan bruges til løbende kvalitetsovervågning.
Af Anne Clausen, Center for Kvalitetsudvikling
”Vi vil ikke være en organisation, der følger retningslinjerne bare for at følge dem – vi vil vide og opdage, hvis der er noget, vi kan gøre bedre. Det er den tilgang til læring, vi har. Og alene det at udvælge og undersøge, hvor vi har mangler, er utroligt lærerigt.”
Sådan siger Peter Jørgensen, viceforstander på Stevnsfortet, der er en sikret institution for 15-18-årige unge. Stevnsfortet har været en del af Standardprogrammet under Kvalitetsmodellen siden programmet startede for to år siden – Peter Jørgensen var én af de fagfolk, der var med til at udvikle standarderne. Nu er Stevnsfortet nået så langt, at de skal begynde at overvåge kvaliteten af deres arbejde: Finde ud af, om de gør det, de siger, de vil gøre. Derfor gennemførte institutionen den 7. september 2010 en audit med konsulenter Kirsten Overgaard og Mette Gubi Axelsen fra Center for Kvalitetsudvikling som mødeleder og referent.
Mulighed for udvikling
Og auditforløbet på Stevnsfortet har ifølge Peter Jørgensen været effektivt. For det første giver bare selve forberedelsen til audit muligheder for at opdage områder, hvor institutionen kan udvikle sig.
”Det skaber opmærksomhed på dokumentationen – og allerede inden auditforløbet kunne vi finde udviklingspunkter,” siger han.
Også selve auditforløbet giver dog nye ideer.
”Vi oplever nogle gennemgående træk på områder, hvor vi må sige: Der har vi ikke været dygtige nok. Og det er jo fedt! Det giver mulighed for udvikling,” siger Peter Jørgensen.
En struktureret samtale
Audit er egentlig en struktureret samtale omkring en afgrænset fagpraksis. Ved at fokusere og strukturere samtalen kan man effektivt evaluere, hvilken kvalitet den pågældende fagpraksis har haft, og hvordan man kan gøre det endnu bedre fremover. Standardprogrammet har startet auditforløbet som et pilotprojekt. Meningen er at finde ud af, om audit kan være en effektiv metode at bruge til løbende at overvåge kvaliteten af det sociale tilbuds arbejde. Derfor har man udvalgt syv boformer og institutioner til at deltage i auditforløbet. Fire af dem skal afholde audits på de ydelsesspecifikke standarder, Kommunikation, Brugerinddragelse og Individuelle planer; tre skal holde audit på de organisatoriske standarder, Kompetenceudvikling, Arbejdsmiljø og Ledelse.
Meget tilfredse
”Vi skal se om audit fungerer som metode til intern kvalitetsovervågning,” siger konsulent Mette Gubi Axelsen.
”Præcis hvad der sker fremover, afhænger af, om det viser sig, at auditmetoden giver mening som metode til kvalitetsovervågning.”
Konsulenterne er dog meget tilfredse med de foreløbige resultater. Hvis pilotprojektet går godt, er det meningen, at boformer og institutioner skal bruge audit som internt redskab, når de løbende skal kvalitetsovervåge deres arbejde med standarderne.
Fakta om audit
Audit kan kort beskrives som en metode til struktureret faglig vurdering og drøftelse af fagligpraksis. Hensigten med audit er at se på konkrete eksempler på fagpraksis og vurdere, hvad man kan lære af dette. Hvad fungerer godt og skal fastholdes? Er der dele af fagpraksis, som kan gøres bedre?
Center for Kvalitetsudvikling arbejder med en auditmetode bestående af fire faste elementer:
- Et auditpanel bestående af udvalgte fagprofessionelle, en mødeleder og en referent.
- En række temaer som kan præsenteres i vurderingsspørgsmål.
- Auditmøder gennemført efter en fastlagt struktur, hvor alle kommer til orde og der er en fælles drøftelse.
- Et fælles dokumentationsmateriale om det, der vurderes.