En ny kvalitetsmodel står for døren i form af det nye Socialtilsyn. De sociale tilbud skal i første omgang skabe sig et overblik over de kvalitetskrav, som Socialtilsynet stiller til tilbuddene, og de skal i gang med at forberede sig til tilsynsbesøget.
Hvordan stiller den nye udfordring de tilbud, som i forvejen arbejder med et eller flere af de programmer, som findes i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område (DKS). Det korte svar er, at tilbuddene med DKS på mange områder vil være godt klædt på til Socialtilsynet.
Er dokumentationen i orden?
Resultater for borgeren står højt på dagsordenen i det nye Socialtilsyn, og det skal kunne dokumenteres.
I DKS er der udviklet forskellige programmer, som imødekommer kravene om dokumentation og udvikling af den faglige indsats på tilbuddene. De sociale indikatorprogrammer (SIP), Resultatdokumentation, DEL - Dokumentation, Effekt og Læring, og tilfredshedsundersøgelserne er forskellige redskaber, som er udviklet til at dokumentere kvaliteten i arbejdet med at opstille mål for borgeren, at følge borgerens udvikling, at samarbejde med borgeren/pårørende og kommunen og ikke mindst som udgangspunkt for faglige drøftelser og udvikling af tilbuddet.
I forhold til dokumentation vil de tilbud, der arbejder med Standardprogrammet, også være godt på vej. I Standardprogrammet stilles konkrete krav til, at tilbuddet arbejder systematisk med dokumentation. Tilbuddet udarbejder retningslinjer for, hvordan tilbuddet skal arbejde for at opfylde de enkelte standarders formål, og tilbuddene skal selv undersøge om retningslinjerne følges i praksis og om dette arbejde i så fald fører til de forventede resultater.
At have kvalitet = at arbejde med kvalitet
Socialtilsynet har til formål at vurdere kvaliteten af de sociale tilbud. Kvaliteten vurderes i sidste ende ud fra, om den indsats tilbuddet leverer i forhold til borgeren bidrager med resultater, som jf. Serviceloven er formålet med indsatsen. Med andre ord har tilsynet til opgave løbende at sikre at tilbuddene har en tilfredsstillende kvalitet til at kunne yde den hjælp og støtte, som borgerne har krav på.
Tilsynet indhenter dokumentation fra tilbuddet på forskellig vis, det være sig skriftlig dokumentation, interview og tilsynsbesøg. På den baggrund vurderer tilsynet, om tilbuddet lever op til kvalitetskravene. Tilbuddet vil modtage påbud om forbedringer på områder, hvor tilsynet måtte vurdere, at kvaliteten ikke er god nok.
Det er op til tilbuddene selv at få iværksat det kvalitetsarbejde, som skal til for at opfylde Socialtilsynets kvalitetskriterier. Udvikling og sikring af kvalitet forudsætter, at tilbuddet får prioriteret at stoppe op, træde et skridt tilbage og se sig selv efter i sømmene. På nogle områder vil det enkelte tilbud i forvejen have etableret rutiner, hvor dette sker, på andre områder vil det være nødvendigt at indarbejde en sådan systematik. Kunsten er at gøre kvalitetsarbejdet til en fast del af tilbuddets arbejdsgange, hvor der gives mulighed for at se fremad og lære af den eksisterende praksis.
Tjek af DKS
Kvalitetsudvikling skal foregå løbende, og dette gælder selvfølgelig også, når det drejer sig om programmerne i DKS. Det nye Socialtilsyn sætter en ny dagsorden for det sociale område. I sekretariatet følger vi udviklingen nøje og arbejder løbende på at udvikle de enkelte programmer, så de fortsat opfylder de behov, tilbuddene har.
Erfaringer fra DKS bliver brugt
Der er, siden udviklingen af Standardprogrammet blev påbegyndt i 2007, høstet mange erfaringer med udvikling, implementering og vurdering af kvalitet på sociale tilbud. Dette gælder for de tilbud, som bruger programmerne, og også for sekretariatet for Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Disse erfaringer er blevet brugt i forbindelse med udviklingen af det nye Socialtilsyn, hvor repræsentanter for sekretariatet har deltaget som videnspersoner. Aktuelt har sekretariatet fået del i opgaven med at undervise i introduktionsprogrammet for de nye tilsynsførende, hvor bl.a. erfaringerne fra ekstern evaluering og uddannelsen af surveyors inddrages.
