DEL - Dokumentation, Effekt, Læring - er nyeste skud på stammen af dokumentationsredskaber i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Med dynamiske værktøjer og overskuelige data skaber DEL grundlag for faglige drøftelser og løbende justeringer i indsatsen over for borgeren. Dermed imødekommer konceptet de stigende krav om sammenhæng mellem ressourcer og resultater på det specialiserede sociale område.

Konceptet favner bredt som:

  • læringsredskab for medarbejdere på de forskellige tilbud
  • værktøj til at sætte fokus på effekt af en given indsats
  • dokumentation over for køber
  • opfølgningsredskab på de resultater/den progression, der skabes

DEL pilottestes i 2013

I første omgang afprøves konceptet på det socialpsykiatriske område. Konceptet er dog designet, så det med få justeringer kan tilpasses andre relevante områder inden for det specialiserede socialområde.

Konceptet pilottestes på en række kommunale og regionale tilbud i Region Syddanmark, Odense, Fåborg-Midtfyn og Tønder kommune i perioden 1. januar til august 2013.

Få mere information om DEL.

Du er også meget velkommen til at kontakte os for at høre nærmere. Vores kontaktoplysninger finder du her.