round corners

Oversigt over Dansk Kvalitetsmodel

Dansk Kvalitetsmodel består af Standardprogrammet, de Sociale Indikatorprogrammer og Bruger- og pårørendeundersøgelser.



Kvalitetsmodellen består af Standardprogrammet, De Sociale Indikatorprogrammer og Bruger- og pårørendeundersøgelser. 

Man behøver ikke deltage i alle tre programmer, men det kan være en fordel. 

Standardprogrammet 

Standardprogrammet indeholder seks forskellige temaer: Kommunikation, Brugerinddragelse, Individuelle planer, Kompetenceudvikling, Arbejdsmiljø og Ledelse. 

Inden for hvert tema er der fastlagt en standard, og det sociale tilbud skal sammen med kommunen eller regionen beskrive, hvordan de helt konkret vil leve op til standarden. Da tilbuddene selv definerer, hvordan de vil leve op til standarden, er der mulighed for at tage hensyn til det enkelte tilbuds forhold, målgruppe og måder at gøre tingene på.

De Sociale Indikatorprogrammer (SIP)

SIP er en række online spørgeskemaer, som skal udfyldes af medarbejdere og borgere på de enkelte institutioner og botilbud. 
 
SIP er skræddersyet til seks forskellige sociale tilbud: Borgere med erhvervet hjerneskade, borgere med autisme, psykisk udviklingshæmmede, borgere i social psykiatriske botilbud samt unge på åbne eller sikrede døgninstitutioner. 

Bruger- og pårørendeundersøgelser

Bruger- og pårørendeundersøgelserne er spørgeskemaer, der skal udfyldes af brugere og pårørende. Her handler det om, at indsamle brugerens og de pårørendes oplevelse og vurdering af det sociale tilbud

Til sammen giver de tre søjler i kvalitetsmodellen mulighed for, at komme rundt om næsten alle tænkelige spørgsmål i jeres tilbud, og dermed gøre hverdagen bedre for både pårørende, brugere og medarbejdere. 

round corners